SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
05:11:2018 20:04
Zlatan ikke imponeret over niveauet i Premier League

Zlatan Ibrahimovic ser tilbage på sin tid i Manchester United med glæde, men han mener, at der bliver talt for godt om niveauet i Premier League. Det siger han til FourFourTwo.


Zlatan Ibrahimovic har spillet i europæiske topklubber i stort set hele hans karriere. Lige i øjeblikket er han dog at finde i USA, hvor han gør sig for MLS-klubben Los Angeles Galaxy.

Det betyder dog ikke, at den svenske superstjerne har glemt sin tid i Europa. I et interview med FourFourTwo fortæller Zlatan nemlig om sit seneste ophold i europæiske topfodbold, da tørnede ud for sin hidtil eneste Premier League-klub, Manchester United. Men niveauet i Premier League imponerer ikke Ibrahimovic synderligt.

- Forestil dig, hvad jeg havde gjort (i United, red.), hvis jeg havde været 25 og ikke 35, siger Ibrahimovic til FourFourTwo.

- Jeg kunne godt lide Premier League. Jeg synes, det var meget motiverende og meget spændende. Den får en masse opmærksomhed, selvom jeg føler, at den er lidt overvurderet – den individuelle kvalitet og den tekniske. Men tempoet er højt, så du skal kunne håndtere tempoet, ellers vil du fejle, uanset hvor god du er.

Zlatan følte sig især motiveret over, at folk kun mente, han kunne skuffe ved at tage til Premier League.

- Folk sagde, ”du har ikke brug for at tage til England, for hvis du fejler i England, vil folk altid sige, at du ikke var god nok.” Alle var imod det. Og ved du hvad? Det motiverede mig. Det gav mig adrenalin, siger han.

Angrebsstjernen er lykkelig over sin tid i United, selvom den ikke sluttede helt ideelt.

- Jeg er super stolt og super glad for, at jeg tog til United. Det var den rigtige klub.

- Vi vandt, og jeg gjorde, hvad jeg gjorde, før min skade. Jeg havde en fantastisk tid og store minder. Jeg er forbundet til United for altid. Fansene er utrolige. Uanset hvor jeg tog hen, så jeg røde trøjer, hvilket var fantastisk, siger Ibrahimovic til FourFourTwo.


SIDEN SIDST...

OP | NED