SIDEN SIDST...

OP | NED
05:12:2017 22:12
Zidane beskytter Ronaldo: Han fortjener større respekt

Kritikken af Cristiano Ronaldo har rørt lidt på sig i denne sæson, men det har Zinedine Zidane ikke meget til overs for.


Ingen har scoret flere mål i Champions League end Cristiano Ronaldo.

Det forhindrer dog ikke kritikere fra at prikke lidt til portugiseren, der blot har scoret to mål i sine ti liga-kampe i denne sæson. Til gengæld har verdensstjernen sørget for otte af Real Madrids 14 mål i Gruppe H.

- Vi er nødt til at støtte Cristiano noget mere og vise større respekt. Han er så god, at når tingene ikke går som planlagt, begynder folk at snakke om ham, fortæller Zinedine Zidane på et pressemøde forud for kampen mod Borussia Dortmund.

Yderligere påpeger den franske manager, at sæsonen altså langt fra er ovre endnu, og derfor er der masser af tid til at finde tilbage til niveauet fra sidste sæson.

- I sidste sæson gjorde han det fantastisk. Det er en lang sæson, og vi er kun halvvejs, siger Zinedine Zidane.

Cristiano Ronaldo er desuden nomineret til Ballon D'Or. Denne fornemme pris uddeles på torsdag. 

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


SIDEN SIDST...

OP | NED