SIDEN SIDST...

OP | NED
03:12:2018 08:47
Wilczek nærmer sig kontraktudløb: Brøndby i skarp konkurrence

Brøndby risikerer at skulle slippe Kamil Wilczek gratis til sommer, hvor han har kontraktudløb.


I weekenden blev Brøndbys polske topscorer Kamil Wilczek kåret som årets spiller i klubben, som følge af at han har scoret 24 mål i løbet af 2018 i Superligaen. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvorvidt han er i klubben efter denne sæson, når hans kontrakt med de blågule udløber i sommeren 2019.

Brøndbys sportsdirektør har derfor en vigtig opgave foran sig i den sidste måned, han har stillingen i klubben. Det handler om, at han gerne skal have lavet en ny aftale med Wilczek, men det er tilsyneladende ikke så let.

Det forklarer han i et interview med Ritzau ifølge B.T.

- Det er selvfølgelig en spiller, som alle, der interesserer sig for fodbold, kan se er interessant. Derfor er vi selvfølgelig også i skarp konkurrence med - formodentlig - en række klubber, lyder det fra Troels Bech.

Han kan desuden også se tilbage på, at klubben mistede Teemu Pukki, som havde kontraktudløb i sommeren 2018, hvorefter han skiftede gratis til Norwich i den næstbedste engelske række.

Bech fastslår dog, at det dengang handlede om, at man ikke ville sælge ham inden kontraktudløbet, da man havde muligheden for at vinde det danske mesterskab. Det glippede dog i de sidste runder, hvor FCM gik forbi dem i topkampen.

For Wilczeks eget vedkommende slår han fast, at han holder diskussionen om en ny kontrakt mellem ham selv og Brøndby.


SIDEN SIDST...

OP | NED