SIDEN SIDST...

OP | NED
07:02:2019 20:52
West Ham videregiver racistisk Salah-video til politiet

West Ham har efter en nærmere undersøgelse af en video med racistiske tilråb mod Liverpools Mohamed Salah sendt bevismateriale til det lokale politi.


Efter Liverpool mandag spillede 1-1 på London Stadium mod West Ham, florerede en video på sociale medier, hvor en eller flere West Ham-fans kom med racistiske ytringer mod Liverpool-angriber Mohamed Salah.

West Ham tog straks afstand fra videoen, og nu meddeler London-klubben, at den har videregivet bevismateriale for hændelsen til det lokale politi, Metropolitan Police.

- Efter en grundig og øjeblikkelig undersøgelse af de racistiske tilråb mod Liverpool-angriber Mohamed Salah mandag aften kan West Ham bekræfte, at klubben har givet beviser til Metropolitan Police, lyder det i en pressemeddelse ifølge Sky Sports.

- West Ham er utvetydig i dens syn på dette - denne her adfærd vil ikke tolereres. Der er ingen undskyldning for denne type adfærd, skriver klubben endvidere.

West Ham-manager Manuel Pellegrini udtalte efter kampen, at “klubben ikke må tillade sådanne episoder.”

Klubben vil give synderen livsvarig karantæne fra stadion.


SIDEN SIDST...

OP | NED