SIDEN SIDST...

OP | NED
12:06:2018 19:51
VM-varm Lewandowski nedlagde Litauen

Robert Lewandowski viste storform, da Polen tirsdag besejrede Litauen med 4-0 i en testkamp.


Danmarks konkurrenter i VM-kvalifikationen, Polen, er spået gode chancer for at komme videre fra deres gruppe ved sommerens VM-slutrunde, hvor de møder Japan, Colombia og Senegal i gruppe H.

Tirsdag aften pudsede polakkerne så VM-formen af hjemme i Warszawa mod Litauen. 

Polens succes afhænger meget af præstationerne fra holdets største stjerne, Bayern Münchens Robert Lewandowski, og det må derfor glæde polakkerne, at stjerneangriberen viste VM-form i generalprøven til sommerens slutrunde i Rusland.

Efter 18 minutters spil modtog Lewandowski bolden i feltet, inden han køligt kiggede op og sparkede bolden i nettet. Et lille kvarter senere var superstjernen så allerede på spil igen, da han på et direkte frispark et par meter fra feltkanten sendte bolden i kassen via overliggeren.

Bayern München-angriberen havde dermed gjort sit og kunne derfor lade sig udskifte i pausen uden fare for at blive ramt af en skade. 

Med tyve minutter igen blev det såmænd også 3-0 ved Sampdorias Dawid Kownacki og senere også 4-0 på et straffespark ved Jakub Blaszczykowski otte minutter før tid. 

Polen spiller første gruppekamp den 19. juni mod Senegal.  


SIDEN SIDST...

OP | NED