SIDEN SIDST...

OP | NED
07:02:2019 12:23
Ung FC København-spiller er skiftet til svensk klub

Den svenske klub Trelleborgs FF har netop annonceret, at de henter den unge FC København-forsvarsspiller, Niklas Vesterlund.


19-årige Niklas Vesterlund står noteret for blot en enkelt kamp for FC København - et opgør i Sydbank Pokalen mod Viby i september måned. 

Det bliver også midterforsvareren sidste kamp for Superligaens nummer et - i hvert fald i denne omgang. 

Vesterlund har nemlig netop underskrevet en tre-årig kontrakt med den svenske klub, Trelleborgs FF, der er rykket ud af Allsvenskan. 

Det oplyser klubben på sin hjemmeside. 

- Niklas er en veluddannet spilller med rigtig gode evner i forsvarsspillet. Han er desuden tryg med bolden i spilopbygningen. Vi ser frem til at være en del af Niklas' fortsatte udvikling, fortæller Trelleborgs FF's manager, Peter Swärdh, til klubbens hjemmeside. 

Vesterlund havde kontraktudløb hos FC København til sommer. 


SIDEN SIDST...

OP | NED