SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
09:09:2018 14:53
Uffe Bech: Brøndbys spillestil passer rigtig godt til mig

Uffe Bech mener, at han passer godt ind i Brøndby IF's spillestil.


Brøndby IF smed noget af en transferbombe, da de på transfervinduets sidste dag hentede den tidligere Superliga-profil Uffe Bech på en lejeaftale fra Hannover 96.

Der er dog blot tale om en lejeaftale, der løber frem til årsskiftet, men både Brøndby IF og Bech håber, at det bliver et godt samarbejde, som ender med en længere aftale. Det fortæller han i et interview med 3point.dk.

Og den 25-årige offensivspiller mener også, at forudsætningerne for at få succes i Brøndby IF er der.

I hvert fald passer han godt ind i Brøndby IF’s spillestil, da han er aggressiv og løbestærk, mener han.

– Jeg føler, at det passer rigtig godt til mig. Jeg er en meget aggressiv spiller, der løber mange meter, og jeg kan godt lide, at vi skal presse højt som hold. Der er rigtig mange ting, der passer godt. Vi er samtidig en masse dygtige fodboldspillere, når vi selv har bolden, lyder det fra Bech.

Uffe Bech skiftede i 2015 fra FC Nordsjælland til Hannover 96, efter at han havde scoret to mål på 27 Superliga-kampe. Siden skiftet er det dog blot blevet til 19 førsteholdskampe i den tyske klub.

Da Brøndby IF spillede 2-2 mod FC Midtjylland i den forgangne Superliga-runde, fik Bech debut i den blå-gule trøje.


SIDEN SIDST...

OP | NED