SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 08:58
Turneringschef: FCK bad aldrig om flytning af pokalkamp

Ståle Solbakkens kritik undrer turneringschefen i Divisionsforeningen, der påpeger, at FCK-bossen aldrig bad om at få flyttet pokalopgøret.


Efter FC Københavns sejr over Brøndby IF søndag i Superligaen kom manager Ståle Solbakken med en hård kritik af den danske pokalturnering.

Det gjorde nordmanden, efter FC Københavns svære opgør mod FC Midtjylland lå i et hård periode med både svære opgør i Superligaen og Europa League. FCK stiller ofte med de unge spillere i pokalen og kunne også have tabt alligevel, men pointen fra FCK-bossen var klart og tydeligt, at det var åndssvagt med sådan en kamp i så presset et program. Tilmed når der ligger kampe i samme pokalrunde så sent som i december.

Men nu går Divisionsforeningen i rette med norske Ståle Solbakken.

Tirsdag fortalte direktør Claus Thomsen til tipsbladet.dk, at man fra Divisionsforeningens side gør så meget, man kan, for at planlægge turneringen så godt som overhovedet muligt og samle kampe.

Fra Peter Ebbesen, turneringschef i Divisionsforeningen, kommer der også en interessant oplysning frem.

- FCK har ikke henvendt sig til os med ønsket om at få flyttet pokalkampen mod FC Midtjylland, siger han til Ekstra Bladet.

Allerede på torsdag skal FC København i aktion igen, når klubben gæster Prag og Slavia Prag. Et opgør i Europa League, hvor FCK skal have point og formentlig tre, hvis det for alvor skal se godt ud i forhold til videre deltagelse i Europa for det danske mandskab.


SIDEN SIDST...

OP | NED