SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 15:44
Trods opjustering: AaB forventer fortsat stort millionunderskud

Nordjyske AaB kom ud af tredje kvartal af regnskabsåret med et underskud på 1,7 millioner kroner før skat. Klubben opjusterer forventningerne, men der er stadig et stort millionunderskud i årsregnskabet på vej.


Superliga-klubben AaB har netop aflagt rapport for tredje kvartal af regnskabsåret, og her præsenterer selskabet bag fodboldklubben et underskud på 1,7 millioner kroner før skat.

Det er et underskud, der svarer til de forventninger, selskabet havde, oplyses det i en selskabsmeddelelse.

Den gode nyhed for den nordjyske klub er, at den nu kan opjuste forventningerne til årets regnskab - fra tidligere at have en forvetning om at komme ud af indeværende år med et minus på mellem 18 og 28 millioner kroner, forventer selskabet nu et minus på 19 og 23 millioner kroner.

Forventningerne er altså fortsat et stort underskud for året, og det er også realistisk, for i de første ni måneder i året har klubben realiseret et underskud på 15,3 millioner kroner før skat.

Det har hele tiden været forventningen, at der ville komme et par år med dårlige resultater, efter der er blevet investeret i spillertruppen.


SIDEN SIDST...

OP | NED