SIDEN SIDST...

OP | NED
07:02:2019 14:54
Tottenham udskyder atter åbningen af nyt stadion

Tottenham har netop bekræftet, at klubbens nybyggede stadion ikke bliver klar til kampen mod Arsenal den 2. marts.


Tottenham har torsdag eftermiddag igen, igen, igen udsendt en udmelding om, at klubbens nybyggede stadion ikke står kampklar endnu.

Der havde været spekulationer om, at Spurs håbede på at kunne spille mod de bitre lokalrivaler fra Arsenal i åbningskampen på klubbens nye hjemmebane, men det er nu blevet bekræftet, at opgøret den 2. marts finder sted på Wembley Stadium.

- Endnu engang vil vi gerne sige tak for jeres overbærenhed med os og for den store støtte, som vi har modtaget fra så mange forskellige. De kommende uger bliver altafgørende, skriver Daniel Levy, Tottenhams bestyrelsesformand, i forbindelse med pressemeddelelsen.

Udsættelsen af stadionåbningen skyldes som så mange gange før de sikkerhedsgodkendelser, som Spurs skal have forinden. I øjeblikket skulle det være brand- og andre alarmer, der udføres tests på. Først da kan klubben få den godkendelse, som stadionåbningen påkræver.


SIDEN SIDST...

OP | NED