SIDEN SIDST...

OP | NED
09:09:2018 18:29
Tottenham-profil: Vi kan nå langt i år

Ifølge Lucas Moura kan Tottenham gøre sig gældende helt fremme i Premier League og Champions League.


De sidste år har Tottenham manifesteret sig i den absolutte elite i England, men endnu er det ikke blevet til nogen stor titel.

Den kan meget vel komme i år, hvis man spørger Lucas Moura. Efter den gode start vurderer han nemlig, at der er fine chancer for at levere et resultat i Premier League og Champions League i år.

- Der er en stor fremtid her i Premier League og Champions League. Vi kan gå langt i Europa, selv nu. Det er spændende.

- Vi ved, vi er et godt hold. At vinde de første tre kampe i sæsonen beviser, at vi gør det godt, og at vi kan være med i Premier League denne sæson. Det er stadig tidligt, men vi går efter det hele i år, siger Lucas Moura ifølge goal.com.

Tottenham tabte i sidste weekend til Watford og ligger nummer fem i tabellen.


SIDEN SIDST...

OP | NED