SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
11:10:2018 07:41
Tomålsskytten Nilsson efter pokalavancement: Det var perfekt

Med to mål mod Nykøbing FC sikrede Gustaf Nilsson Vejle Boldklub videre avancement i pokalturneringen.


Gustaf Nilsson var den helt store helt, da Vejle Boldklub onsdag aften spillede sig forbi Nykøbing FC i den danske pokalturnering.

Med to mål i første halvleg endte han som matchvinder, da Nykøbing FC blot fik reduceret en gang efter pausen. Dermed sikrede Vejle Boldklub sig avancement til ottendedelsfinalerne, hvor de skal gæste Kolding IF. 

Den svenske angriber glæder sig efter kampen både over at have sikret klubben en plads i ottendedelsfinalerne og sine egne mål.

- Det var perfekt at gå videre og score to mål. Jeg var langt i pokalturneringen med Silkeborg i sidste sæson og disse kampe er vigtige. De lavere rangerende klubber man møder har alt at spille for og derfor skal man være helt parate, ellers ryger man ud.

- Vi ville gerne spille god fodbold og det lykkedes til dels. Nykøbing FC har også perioder på bolden, men vi viser skarphed i begge ender af banen og derfor er det os, der er gået videre, siger Gustaf Nilsson til klubbens hjemmeside. 

I sidste sæson var Nilsson udlejet fra Brøndby IF til Silkeborg IF, med hvem han nåede hele vejen til finalen mod netop Brøndby IF.


SIDEN SIDST...

OP | NED