SIDEN SIDST...

OP | NED
06:11:2018 22:31
Tilfreds Paul Pogba: Mourinho er bossen

Paul Pogba slår fast, at han er tilfreds med livet i Manchester United, og at fratagelsen af viceanfører-bindet ikke har påvirket forholdet mellem ham og Mourinho.


Et af de største samtaleemne i Premier League indtil videre har været forholdet mellem Jose Mourinho og Paul Pogba i Manchester United.

For lidt over en måned siden blev Paul Pogba frataget titlen som viceanfører i klubben, og på bagkant af det florerede der videoer fra træningen i klubben, hvor forholdet mellem de to så iskoldt ud.

Forud for onsdagens Champions League-opgør mod Juventus holdte klubben dog en pressekonference, hvor Pogba og Morinho deltog, og her blev der spurgt heftigt ind til forholdet. Ifølge Pogba er der dog ingen sure miner. 

- Jeg er den type spiller, der gør, hvad træneren beder mig om, for han er chefen. Jeg lytter, og det er det. Jeg nyder det, jeg lytter og jeg gør det med glæde. Vores forhold er ligesom alle andres i klubben, sagde Paul Pogba på pressemødet ifølge Sky Sports. 

Paul Pogba mener ikke, at beslutningen om at fratage ham titlen som viceanfører har påvirket ham.

- Det ændrede ikke noget, da han fratog mig titlen som viceanfører. Jeg vil bare spille og levere gode præstationer. Det er mit job, og jeg vil gøre mit bedste for klubben og for vores fans, siger Paul Pogba ifølge Sky Sports.  

Manchester United besøger onsdag aften Juventus i Champions Leagues gruppe H. 


SIDEN SIDST...

OP | NED