SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
12:06:2018 13:07
Svensk journalist: Peru er helt på niveau med Uruguay

Svensk fodboldjournalist advarer det danske landshold om Peru, som han sammenligner i styrke med Uruguay.


Det danske landshold spiller sin første kamp ved VM-slutrunden den 16. juni, hvor Peru er modstanderen i Saransk. Det er en kamp, som der er blevet snakket meget om i de danske medier i forhold til at være en nøglekamp om at blive toer i gruppen bag Frankrig.

Ligesom det danske landshold er Peru også ubesejrede i de seneste 15 landskampe, og man bør gøre klogt i ikke at undervurdere sydamerikanerne. Det vurderer den svenske journalist, Patrick Ekwall, som så Peru spille mod Sverige i weekenden.

- Jeg tænker, at Danmark-Peru er en 50/50. Helt sikkert. Det bliver absolut ikke en walkover for Danmark. Det er en svær kamp. Peru er langt bedre, end man forventet. De er meget bedre, end de lyder til, så at sige. De er ikke Brasilien eller Argentina, men de er gode. Helt på niveau med Uruguay, siger han til TV 2.

Peru spillede 0-0 mod Sverige i lørdags – ligesom Danmark gjorde mod nabolandet en uge tidligere.


SIDEN SIDST...

OP | NED