SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
03:12:2018 08:52
Ståle Solbakken: Robert Skov er ikke landsholdsklar

Ståle Solbakken er imponeret af Robert Skov, men FCK-manageren fastslår, at der stadig er stykke vej til et internationalt niveau.


Robert Skov hamrede tre mål i kassen, da FC København søndag vandt med tenniscifrene 6-1 over et AC Horsens-mandskab, der var en mand i undertal i det meste af kampen. Dermed er den tidligere Silkeborg-spiller oppe på 13 scoringer i Superligaen, og det gør ham til aktuel topscorer i Danmarks bedste fodboldrække.

Og så gør det ham naturligvis til en spiller, der bringes ind i landsholdsvarmen. I hvert fald i pressen og blandt fodboldfans. Manden, der bestemmer, landstræner Åge Hareide, har endnu ikke givet debut til den formstærke FCK-spiller. I stedet ventes Skov at få en nøglerolle på U21-landsholdet til sommerens EM-slutrunde.

Det er ganske passende, lyder det fra FCK-manager Ståle Solbakken.

– Jeg kan sagtens se, at Robert spiller godt for tiden, men efter Zenit-kampen torsdag havde jeg en snak med ham om, at han er nødt til at steppe op på den internationale scene, hvis han vil gøre sig gældende på absolut højeste niveau. Robert var god i sine første Europa League-kampe, men mod Slavia og Zenit i torsdags var han ikke noget at skrive hjem om. Han skal blive mere stabil i sine præstationer i de store kampe, for selv om jeg er glad for, at han scorer hattrick mod Horsens, så er det ikke det, der bringer ham på landsholdet, siger Solbakken til Ekstra Bladet.

Landstræner Åge Hareide har tidligere fastslået, at han ikke er i tvivl om, at Robert Skov nok skal blive en fremtidig landsholdsspiller for Danmark. 


SIDEN SIDST...

OP | NED