SIDEN SIDST...

OP | NED
13:09:2018 15:39
Ståle efter Lüftner-skade: Klarer os med det, vi har

Ståle Solbakken føler sig godt besat i det centrale forsvar, selvom Michael Lüftner er blevet langtidsskadet.


Med Pieros Sotiriou tilbage i omdrejninger og Jonas Wind godt på vej begynder det at tynde ud på skadeslisten i FCK.

For en uges tid siden oplyste forsvarsspilleren Michael Lüftner dog, at han blev blev alvorligt skadet i en rerserveholdskamp mod FC Nordsjælland. FC Købehavn har endnu ikke selv sat tid på, men tjekken har selv meddelt, at der er tale om en korsbåndsskade, der kan holde ham ude i resten af indeværende sæson.

Det efterlader FCK-manager Ståle Solbakken med Andreas Bjelland, Denis Vavro og Sotirios Papagiannopoulos, der kan spille i det centrale forsvar, selvom at Nicolai Boilesen tidligere har vist, at han også kan hjælpe til på positionen.

Nordmanden er dog tryg ved de nuværende muligheder så længe, at de holder sig fri fra skader: 

- Vi kan ikke kontrollere det. Skaden kom efter, at transfervinduet lukkede i. Man kan selvfølgelig finde spillere, der mangler kontrakter, men vi klarer os som udgangspunkt med det, som vi har.

- Hvis vi ikke får flere skader, burde det være nok, siger Solbakken til tipsbladet.dk.

FC København møder på søndag de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland på MCH Arena i Herning. Der er kampstart kl. 18.00.


SIDEN SIDST...

OP | NED