SIDEN SIDST...

OP | NED
11:07:2018 07:34
Southgate: Kroatien er vores sværeste modstander hidtil

Englands landstræner forventer svær modstand, når Kroatien med Luka Modrić og Ivan Rakitić i aften venter i VM-semifinalen


England har allerede tabte til Belgien, men når mand i aften tørner sammen med Kroatien i en duel om en plads i VM-finalen, bliver det holdets største udfordring indtil videre ved denne slutrunde. Så klar er meldingen ifølge Sky Sports fra den engelske landstræner Gareth Southgate, der har stor respekt for kroaternes evner.

- De bliver helt sikker det bedste hold vi har mødt hidtil i forhold til, hvad de kan med bolden som hold, og hvad de kan individuelt.

Englands VM-slutrunde har indtil videre budt på sejre over Tunesien, Panama, Sverige og Columbia samt nederlaget til Belgien. Men nederlaget til Belgien var i allerede gruppespillet, og derfor står England nu med muligheden for at spille sig i sin anden slutrundefinale nogensinde. En mulighed, som Gareth Southgate på trods af den svære modstander naturligvis vil forsøge at gribe.

- For os som hold, er det endnu en chance for at skrive et lille stykke historie. Vi skal fortsætte med at klare de her udfordringer. Jo flere af denne slags udfordringer, vi kan overkomme, jo bedre. Ikke kun for nu, men også for at rykke holdet fremadrettet.

Kampen mellem England og Kroatien fløjtes i gang på Luzhniki Stadium i Moskva i aften kl. 20:00. Vinderen skal møde Frankrig i finalen på søndag, mens taberen må tage til takke med bronzekampen mod Belgien på lørdag.


SIDEN SIDST...

OP | NED