SIDEN SIDST...

OP | NED
09:02:2019 19:29
Solskjær ser store perspektiver i United-holdet

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær forudser, at holdet kan blive ved med at underholde i de næste ni år.


Manchester United har lignet et helt andet hold efter fyringen af José Mourinho og ansættelsen af den midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær, og for nordmanden selv er han ikke i tvivl om, at holdet kan blive rigtig stort i de kommende år.

Det fortæller han efter sejren på 3-0 over Fulham i et interview med Sky Sports.

- Selvfølgelig kigger jeg på holdet, hvor jeg holder øje med, hvem der kan præstere nu, næste år og om to år. Men her er der spillere, som kan gøre det i fem, seks, syv, otte, ni år, fordi det er et ungt og spændende hold, forklarer Solskjær.

Han peger dog på, at fokus lige nu handler om, at han skal have holdet så højt op i tabellen som muligt.

- Lige nu er vi nummer fire. Lad os håbe på, at vi kan blive her og gerne nå højere op, lyder det fra den norske manager.

Manchester United går desuden ind i en afgørende uge for sæsonen, da de møder PSG i Champions League-ottendedelsfinalen.


SIDEN SIDST...

OP | NED