SIDEN SIDST...

OP | NED
08:11:2018 08:54
Solbakken fik vildt tilbud fra Emiraterne: Gik aldrig i dialog med dem

Ståle Solbakken fik tilbage i september et økonomisk lukrativt tilbud fra en klub i De Forenede Arabiske Emirater. Han afviste dog at gå i dialog med klubben, fortæller nordmanden selv.


Norske Ståle Solbakken har over to omgange leveret flotte resultater fra FC Københavns trænersæde, og det er heller ikke gået ubemærket hen udenfor landets grænser. 

Tidligere har belgiske Club Brugge været meldt interesseret i nordmanden, og for få måneder siden tikkede der så også et tilbud ind fra en klub i De Forenede Arabiske Emirater. Det bekræfter Ståle Solbakken selv:

- Ja, det er korrekt. Der kom et økonomisk helt vanvittigt tilbud, men jeg gik aldrig i dialog med dem. Det var helt sygt.

- To gange er det sket. Jeg kunne måske have tjent mere på et år, end jeg har gjort hele min trænerkarriere, men det er ikke noget for mig. I hvert fald ikke nu, fortæller FCK-manageren til Ekstra Bladet og understreger, at han har det rigtig godt i FC København.

50-årige Ståle Solbakken har kontrakt med FCK frem til sommeren 2021. 


SIDEN SIDST...

OP | NED