SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
12:03:2018 15:14
Sky Sports giver Carragher to ugers "ferie"

Jamie Carragher bliver ikke en del af ekspertpanelet i mandagens udgave af Monday Night Football. Det er netop blevet bekræftet.


Jamie Carragher bragte sig selv i en uheldig situation, da han spyttede ud af sin bilrude efter to Manchester United-fans - en far og hans 14-årige datter. Episoden blev fanget på kamera, og videoen af en spyttende Carragher er gået viralt på de sociale medier. 

Episoden har nu fået konsekvenser for den tidligere Liverpool-spiller. Først droppede TV3 Carragher til dækningen af tirsdagens Champions League-opgør mellem Manchester United og Sevilla, og nu har Sky Sports givet Carragher "ferie" i to uger. 

Carragher bliver dermed ikke en del af mandagens ekspertpanel i Monday Night Football, som skal diskutere den færdigspillede Premier League-runde efter aftenens opgør mellem Stoke og Manchester City. Det oplyser Daily Mirror


SIDEN SIDST...

OP | NED