SIDEN SIDST...

OP | NED
03:12:2018 12:02
Skadet Nicolai Jørgensen kan være ude resten af 2018

Den danske landsholdsangriber Nicolai Jørgensen scorede søndag, hvor Feyenoord besejrede topholdet PSV med 2-1, men danskeren måtte også udgå med en skade.


Det har ikke været det bedste år for den tidligere FC København-angriber Nicolai Jørgensen, men søndag eftermiddag var han på plette for Feyenoord, da han scorede målet til 1-0 i en sejr på 2-1 over topholdet PSV.

Efter 28 minutter af opgøret var Jørgensen på pletten, men han måtte forlade opgøret allerede inden pausen, da han fik problemer med baglåret. Og de problemer kan sende Nicolai Jørgensen på en tidlig juleferie, så han ikke spiller igen i 2018.

- Det føltes ikke rigtigt for "Nico". Vi må se, hvordan det kommer til at se ud, sagde træner Giovanni van Bronckhorst efter opgøret.

Der resterer tre kampe i 2018 for Feyenoord, inden holdet og resten af ligaen går på en lille vinterpause.

Aktuelt ligger Feyenoord nummer tre i ligaen med 29 point - det er 10 færre end topholdet PSV.

Nicolai Jørgensen har scoret to ligamål i denne sæson for Feyenoord.


SIDEN SIDST...

OP | NED