SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
13:09:2018 12:37
Shaqiri: Liverpool skal være som Bayern hvis vi vil vinde trofæer

Hvis det skal blive til trofæer i Liverpool, så skal holdet begynde at tænke ligesom man gør i Bayern, lyder det fra Xherdan Shaqiri.


Xherdan Shaqiri skiftede denne sommer fra Premier League-nedrykkerne Stoke til Liverpool. Her er han kommet til en klub, der ikke har vundet et trofæ siden 2012, og den nye Liverpool-spiller peger på, at man kan hente inspiration fra sin gamle klub, Bayern München.

Det siger han ifølge fodboldsitet Goal.

- Det er svært at vinde Premier League, fordi der er så mange store hold, så konkurrencen er der. Man er nødt til at have en virkelig god sæson, hvis man skal være med. I Bayern har de vindermentaliteten til at vinde trofæer, siger Shaqiri og fortsætter:

- Sidste år havde Liverpool et godt år, men desværre vandt man ingenting. Men nu skal vi forsøge at tage det næste skridt frem og vinde noget. Det er det vigtigste mål nu. At vinde titler, lyder det fra schweizeren.

Derfor mener han, at Liverpool er nødt til at fortsætte det hårde arbejde. Desuden bliver det påpeget, at holdet stadig er ungt, men at alle skal forbedre sig, så klubben kan opnå succes.

- Hvis man skal være succesfuld, så er du nødt til at spille for at vinde titler. Det skal være der, du sigter, fortæller Liverpool-spilleren.

Lørdag kan Liverpool tage et stort skridt mod et trofæ, da Tottenham venter i Premier League.


SIDEN SIDST...

OP | NED