SIDEN SIDST...

OP | NED
12:06:2018 22:30
Rygte: Tyrkisk storklub holder øje med "Zanka"

Fenerbache overvejer angiveligt at forstærke forsvaret med danske Mathias "Zanka" Jørgensen. Det skriver det tyrkiske medie Footmac.


Den danske forsvarsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen skiftede sidste sommer tilværelsen i FC København ud med Premier League-oprykkerne Huddersfield Town. 

Her har danskeren spillet sig direkte ind i hjerterne hos hjemmepublikummet på John Smith's Stadium og fået fuld spilletid i samtlige 38 Premier Leauge-kampe i denne sæson som den eneste markspiller i ligaen.

Gennembruddet er da heller ikke gået ubemærket hen. Ifølge det tyrkiske medie Footmac leder den tyrkiske storklub Fenerbache SK nemlig efter nye emner i midterforsvaret, og her skulle danskeren være på blokken.

FC Barcelonas Yerry Mina og den mexicanske landsholdsspiller Hugo Ayala er dog også at finde på Fenerbaches ønskeliste, skriver mediet.

Footmac beretter yderligere, at Fenerbaches sportsdirektør Damien Comolli vil sidde klar til Danmarks kampe ved sommerens VM-slutrunde i Rusland for at se nærmere på Mathias Jørgensen. 

Det kunne dog tyde på, at den franske sportdirektør kommer til at lede længe efter danskeren. Den tidligere FCK'er forventes nemlig ikke at optræde i mange minutter, når Danmark først går på banen, hvor både Andreas Christensen, Simon Kjær og Jannick Vestergaard formentlig står foran i køen om spilletid i midterforsvaret. 


SIDEN SIDST...

OP | NED