SIDEN SIDST...

OP | NED
05:11:2018 13:53
Real Madrid og Adidas laver trøjesponsoraftale til otte milliarder kroner

Champions League-vinderne har lavet en rekord-aftale med Adidas i et nyt trøjesponsorat, som bliver betalt over de næste ti år.


Det kører ikke helt inde på banen for Real Madrid i denne sæson, hvor man senest har fyret holdets træner, Julen Lopetegui. Udenfor banen er det dog en helt anden historie, og klubben kan se frem til en enorm trøjesponsoraftale med Adidas.

Den skulle komme til at ligge på 8,2 milliarder kroner, skriver den spanske sportsavis Marca.

Aftalen kommer til at blive fordelt over de kommende ti år, og det bliver anset som en fuldstændig banebrydende aftale indenfor sponsoraftaler i Europa, og Real Madrid-trøjerne bliver derfor de dyreste at have retten til i sport verden over.

Beløbet er desuden garanteret, og det kan sagtens ende med at blive større, hvis det ender med at man sælger flere trøjer end, man har regnet med i første omgang.

Til sammenligning betaler Nike 7,5 milliarder kroner over otte år til NBA for at være trøjesponsor for alle 21 hold, som altså ligger i næsten samme leje som Adidas' aftale med Real Madrid alene.

Real Madrid har desuden også præsenteret regnskab, hvor man kan se, at det kommercielle område i klubben er vokset 16 procent på et enkelt år. 


SIDEN SIDST...

OP | NED