SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
04:12:2018 11:44
Real Madrid-duo kan blive klar til VM for klubhold

Det ser ud til, at Real Madrid kan få glæde af både Nacho og Casemiro til VM for klubhold, der begynder senere på måneden.


Da både Casemiro og Nacho blev skadet i ligakampen mod Celta Vigo den 11. november, så det ikke ud til, at nogen af de to spillere kunne nå at blive klar til Real Madrids titelforsvar ved VM for klubhold.

Ifølge Goal ser det dog nu ud til, at de to spillere er til rådighed for Santiago Solari, når Real Madrid den 19. december spiller semifinale i turneringen, der afholdes i De Forenede Arabiske Emirater.

I de seneste måneder har Real Madrid været hårdt ramt af skader, men det lysner nu for den spanske storklub, da Nacho og Casemiro er i stand til at træne tidligere end først forventet.

Specielt defensiven har været ramt af skadesproblemer, da Marcelo, Jesus Vallejo, Dani Carvajal, Raphaël Varane og Sergio Reguillon har siddet ude.

VM for klubhold har også deltagelse af Al-Ain, Team Wellington, Kashima Antlers, CD Guadalajara og vinderen af Copa Libertadores-finalen mellem River Plate og Boca Juniors.


SIDEN SIDST...

OP | NED