SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 07:13
Pochettino tror på svært CL-avancement

Tottenham-manager Mauricio Pochettino er optimistisk omkring holdets chancer for at vinde de to sidste gruppekampe og gå videre fra gruppen.


Tottenham var tirsdag aften få minutter fra at være så godt som færdige i årets Champions League, men så dukkede Harry Kane op og sikrede en 2-1-sejr over PSV, efter hans hovedstød blev hjulpet over stregen efter et par afretninger.

Spurs’ første sejr i gruppespillet betyder, at holdet stadig kan afgøre sin egen skæbne ved at besejre Inter på hjemmebane i den kommende runde og i Barcelona i sidste kamp.

Og manager Mauricio Pochettino tror på chancen for at gå videre.

- Der er to kampe tilbage. Hvis vi kan slå Inter, vil vi være lige med syv point hver. Alt kan ske i en kamp, og jeg er virkelig optimistisk. Vi kan slå dem, siger Pochettino ifølge Sky Sports.

- Lige nu skal vi fokusere på lørdag (Premier League-kamp mod xx, red.), men i Champions League handler det om Inter. Vi var så tæt på at vinde den første kamp (Spurs tabte 2-1, red.) og fortjener mere. Vi spillede bedre end dem, og jeg tror på, vi kan slå dem.

Lykkes det Tottenham at få de tre point mod Inter og samtidig være bedre indbyrdes (3-2 vil ikke være godt nok, red.), kræver det stadig en sejr over Barcelona i den sjette gruppekamp. Og det kan blive mod et reservespækket mandskab.

- Vi får at se, om Barcelona har kvalificeret sig til næste runde. Vi tager derhen for at prøve at vinde. Troen er der stadig, og I kender mig, jeg er optimistisk, siger Pochettino.

Den argentinske manager tilføjer, at han var yderst tilfreds med, at Tottenham aldrig gav op mod PSV på trods af de mange brændte chancer og en velspillende keeper i det hollandske mål.

Tottenham og Inter brager sammen om tre uger på Wembley.


SIDEN SIDST...

OP | NED