SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
05:12:2018 20:00
Pelé om Neymar: Svært at forsvare hans skuespil

Den brasilianske legende Pelé erkender, at det er svært at forsvare Neymar for hans skuespil på banen.


At brasilianske Neymar er en gudsbenådet fodboldspiller, er der nok ikke nogen, der kan være uenige i. Paris Saint-Germain-stjernen har dog fået et blakket ry blandt mange, fordi hans tendens til teatralske udtryk og overdrivelser af tacklinger er ilde set. 

Nu blander brasiliansk fodbolds største legende, Pelé, sig i diskussionen. På trods at at Pelé mener, at Neymar er en gudsbenådet fodboldspiller, så forholder han sig også kritisk. 

- Det er svært at forsvare Neymar for alle de ting, han laver på banen udover at spille fodbold. Jeg talte med ham, og mindede ham om hans evner på fodboldbanen. Jeg har forklaret ham, at fodboldens gud har givet ham en stor gave, og de ting han laver på banen forstyrrer hans talent, siger Pelé til Folha de São Paulo. 

Pelé sætter også et par ord på Neymars holdkammerat, Kylian Mbappé, som blev den første teenager siden Pelé tilbage i 1958 til at score i en VM-finale. 

- Folk sammenligner Mbappé med mig, og ja, der er da lighedspunkter. Men jeg synes, at Neymar er en mere komplet spiller, på trods af at alle i Europa snakker om Mbappé, siger Péle. 

Pelé scorede 77 mål i 92 landskampe for Brasilien, mens Neymar indtil videre står noteret for 60 scoringer i 96 landskampe. 


SIDEN SIDST...

OP | NED