SIDEN SIDST...

OP | NED
06:12:2017 23:21
Overblik: Disse hold er videre i Champions League

Lige her kan du danne dig et overblik over, hvilket hold der er videre i Champions League.


På trods af at hente ét point på Stamford Bridge er Atletico Madrid ikke videre i Champions League. AS Roma vandt nemlig over Qarabag og tager dermed gruppesejren foran Chelsea.

For Bayern München udeblev sensationen, der kunne have sendt storklubben på en førsteplads i Gruppe B. Sejren på 3-1 over PSG var dog ikke nok, og nu tager den franske klub førstepladsen.

I Manchester sørgede værterne for at hente en sejr på 2-1 over CSKA Moskva. Det betyder, at José Mourinhos mandskab snupper førstepladsen i Gruppe A, mens Basel tager andenpladsen efter en sejr på 2-0 over Benfica.

FC Barcelona var allerede sikret førstepladsen inden gårsdagens kamp mod Sporting, men her vandt den calanske storklub alligevel med 2-0. Juventus sikrede sig andenpladsen med en sejr over Olympiakos.

Manchester City var også sikker på at gå videre inden aftenens opgør, og selvom de tabte i dag ender de på førstepladsen. Shaktar Donetsk tager puljens andenplads, mens Napoli nu er henvist til Europa League.

Liverpool skulle vinde for at få førstepladsen, og det formåede de med en storsejr på hele 6-0 over Spartak Moskva. Sevilla indtager gruppens andenplads, selvom de kun spillede uafgjort mod Maribor.

Tottenham endte i gruppe H med 16 point, hvilket er nok til at gøre dem puljevinder foran Real Madrid. De to hold vandt over henholdsvis Apoel Nicosia og Dortmund med respektive 3-0 og 3-2.

Besiktas havde også booket billet til 1/8-finalen i Champions League, og det faktum satte de streg under med sejr over RB Leipzig. Dermed snuppede FC Porto andenpladsen med sejren på 5-2 over Monaco.

Listen over hold, der er videre til ottendedelsfinalerne i Champions League, er indtil videre:

Barcelona*, Juventus, Beşiktaş*, FC Porto, Roma*, Chelsea, Manchester City*, Shaktar Donetsk, Paris Saint-Germain*, Bayern München, Tottenham*, Real Madrid, Manchester United*, Basel, Liverpool*, Sevilla  (*vindere af gruppen)

Klubber, der nu skal spille Europa League, i stedet:

Celtic, Sporting, Atletico Madrid, CSKA Moskva, Spartak Moskva, Napoli, Dortmund, RB Leipzig

I morgen spilles den sidste runde i gruppespillet, og her går alle kampe i gang klokken 20.45. Lodtrækningen til ottendedelsfinalerne finder sted den 11. december i Schweiz.

Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.


SIDEN SIDST...

OP | NED