SIDEN SIDST...

OP | NED
08:02:2019 15:25
Optimistisk Pochettino: Kane er næsten klar igen

Harry Kane kan muligvis gøre comeback mod Burnley den 23. februar, tror Tottenhams cheftræner, Mauricio Pochettino.


Januar var en hård måned for Tottenham på skadesfronten. I nederlaget til Manchester United den 13. januar pådrog stjernespilleren Harry Kane sig en ankelskade, og ikke længe efter blev også Dele Alli skadet.

Men selv om Kane i første omgang blev meldt ude indtil marts, tror klubbens cheftræner, Mauricio Pochettino, at den engelske angriber snart er klar igen.

Det bliver dog ikke formentlig ikke til et comeback mod Leicester i weekendens Premier League-kampe eller i Champions League-opgøret mod Dortmund onsdag. Det fortæller Pochettino på et pressemøde fredag.

- Han har det godt, fantastisk. I kender ham, vi skal stoppe ham hver dag, fordi han vil være foran i genoptræningen. Han er meget optimistisk, og hans vilje til at spille så hurtigt som muligt er utrolig.

- Han er næsten klar til at spille, men vi skal også være realistiske og træffe den bedste beslutning. Jeg tror, han er meget tæt på at komme tilbage. Ikke på søndag eller onsdag, men vi vil se efter, siger cheftræneren ifølge football.london.

Pochettino fortalte, at Kane måske kan blive klar til opgøret mod Burnley den 23. februar. I så fald vil Kane nå tilbage til en Premier League-kampene mod Chelsea og Arsenal samt returopgøret mod Dortmund i Champions League.


SIDEN SIDST...

OP | NED