SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
10:10:2018 21:55
Opgaven er klar: Jess Thorup skal gøre Gent til belgisk mester

Der er store forventninger til Jess Thorup i Gent, for den belgiske klub har ambitioner om at vinde mesterskabet.


Tidligere i dag kunne Gent præsentere Jess Thorup som ny cheftræner, og samtidig blev der snakket om ambitiøse mål for den belgiske klub, som i øjeblikket blot er at finde på syvendepladsen i Jupiler League.

Klubbens direktør, Ivan De Witte, fortæller til den belgiske avis, Het Laatste Nieuws, at Gent har en ambition om at blive mestre inden for kort tid.

- Vi har gjort det klart for vores nye træner, at vi som klub er meget ambitiøse. I øjeblikket har vi en vanskelig periode, men vi ønsker at opnå europæisk fodbold denne sæson. Jeg har fuld tiltro til det. Sæsonen derefter skal barren sættes højere. Vi vil meget gerne være mestre igen. Thorup har fået en treårig kontrakt, og i den periode skal han være i stand til at bygge holdet op, lyder det fra Ivan De Witte.

Gent har strukket sig langt for at få fat i Jess Thorup, og ifølge Ekstra Bladet er den belgiske klub endt med at betale tre millioner kroner til FC Midtjylland.

I sidste sæson førte Jess Thorup FC Midtjylland frem til det danske mesterskab. 


SIDEN SIDST...

OP | NED