SIDEN SIDST...

OP | NED
11:01:2019 17:18
Officielt: Union Berlin-svensker skifter til Brøndby

Simon Hedlund skifter til Brøndby IF fra tyske Union Berlin.


Simon Hedlund skifter til Brøndby IF fra Union Berlin, og han får en aftale på fire og et halvt år. Det skriver Brøndby IF på sin hjemmeside. 

Skiftet kommer ovenpå en periode med manglende spilletid i Union Berlin, hvor han blot har fået 11 kampe i 2 Bundesliga, fortæller Hedlund og tilføjer, at den offensiv spillestil i Brøndby tiltaler ham

- Jeg har haft et par gode sæsoner i 2. Bundesliga i Union Berlin, men i denne sæson har jeg savnet spilletid, og det offensive fodbold Brøndby IF tiltaler mig rigtig, rigtig meget. Jeg kender presfodbold rigtig godt fra Tyskland, hvor det er meget udbredt, så Brøndby IF’s måde at spille på passer mig godt, da jeg er offensiv i min spillestil, og hurtig med og uden bold.

- Da muligheden bød sig for et skifte til Brøndby IF, var jeg klar med det samme og ikke i tvivl. Jeg føler, at jeg har meget at give til klubben, og det glæder jeg mig nu til at bevise. Johan Larsson var anfører i IF Elfsborg, da jeg også spillede der, og han har flere gange fortalt mig om klubbens fantastiske fans, så dem glæder jeg mig virkelig meget til at skulle spille for, fortæller Hedlund. 

25-årige Hedlund får nummer 27 i Brøndby. 


SIDEN SIDST...

OP | NED