SIDEN SIDST...

OP | NED
11:01:2019 17:38
Officielt: AGF henter Patrick Mortensen

AGF henter Patrick Mortensen i norske Sarpsborg 08.


Efter tre og et halvt år i norske Sarspsborg 08 vender den danske angriber Patrick Mortensen hjem til Danmark. 

Fremover skal han nemlig tørne ud for AGF, der har udstyret ham med en fireårig aftale.

Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

I Sarpsborg 08 har Mortensen vist et imponerende målsnit ved at score 47 mål på 119 kampe, og AGF's sportschef, Peter Christiansen, håber, at han kan løse klubbens angrebsproblem.

- Vi har ønsket en spiller, der kan styrke vores gruppe af angribere. Det har vi nu fundet i skikkelse af Patrick Mortensen, som er en spiller, der over flere år har bevist sit værd som målscorer. Patrick er en intelligent angriber, der er god til at spille med ryggen til mål, og så tager han gerne nogen slag i boksen og har næse for alle typer af mål. Alt i alt en rigtig god angriber, som vi glæder os til at se på Fredensvang, siger Peter Christiansen. 



Mortensen har tidligere spillet for Brøndby IF og Lyngby Boldklub. 


SIDEN SIDST...

OP | NED