SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
12:01:2018 16:08
Officielt: AaB bryder med Marco Meilinger

AaB siger farvel til Marco Meilinger.


Marco Meilinger er færdig i AaB.

Østrigeren er tilbage i hjemlandet, hvor han har skrevet med SCR Altach.

Han fik ikke meget spilletid i AaB til sidst, og derfor var det logisk at sige farvel til nordjyderne for en spiller, der som 26-årig skal spille fast på nuværende tidspunkt i karrieren. Han havde ellers halvandet år igen af sin aftale med AaB.

AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, udtaler:

- Marco fik en forrygende begyndelse i AaB og havde også en generelt set godkendt første sæson, hvorimod han i indeværende sæson har haft svært ved at tilkæmpe sig spilletid.

- Når han samtidig befinder sig i sin bedste fodboldalder, så har situationen ikke været holdbar for hverken Marco eller AaB, og derfor har vi i enighed ophævet kontrakten, konstaterer Allan Gaarde.

- Marco er en fantastisk fyr, som vi har været glade for at have i truppen, og vi ønsker ham al mulig held og lykke med at få kickstartet sin fodboldkarriere på ny, siger Allan Gaarde.

Fra Meilinger lyder det:

- Jeg har glad for at være i AaB og Aalborg, hvor jeg øjeblikkeligt følte mig velkommen.

- Det var nemt at falde til både i klubben og i byen, og jeg havde også en god første sæson med flere højdepunkter, men desværre kiksede vi på sidste spilledag i grundspillet vores målsætning om en plads blandt de seks bedste klubber, siger Marco Meilinger.

- Alt i alt har AaB været en god oplevelse for mig, men nu ser jeg frem til en ny og spændende udfordring i Altach. Jeg vil gerne takke alle i AaB for vores tid sammen og ønsker klubben alt det bedste fremover. En særlig tak skal lyde til opbakningen fra fansene, der altid har behandlet mig godt, lyder det afslutningsvis fra Marco Meilinger.

Han spillede 32 gange for AaB - nu venter et nyt kapital i Altach.


SIDEN SIDST...

OP | NED