SIDEN SIDST...

OP | NED
11:01:2019 09:29
Norsk medie: Sørloth takkede nej til to andre klubber

Det var ikke kun Jess Thorup og belgiske Gent, der ville have fingrene i Alexander Sørloth. Et norsk medie afslører nu, at nordmanden både takkede nej til engelske Middlesbrough og tyrkiske Galatasaray.


Det blev til en forening med danske Jess Thorup for den 23-årige Crystal Palace-angriber Alexander Sørloth, der i denne uge færdiggjorde et skifte til belgiske Gent på en lejeaftale for resten af sæsonen.

Nordmanden har haft svært ved at spille sig ind i varmen i Premier League-klubben siden skiftet fra FC Midtjylland for godt og vel et år siden, så det var oplagt for Sørloth at komme på et kort lejeophold i dette forår og få flere minutter i benene. 

Men den norske angriber havde angiveligt flere muligheder på hånden end belgiske Gent.

Det norske medie VG erfarer således, at den tidligere FCM-angriber både takkede nej til lejeophold i tyrkiske Galatasaray og engelske Middlesbrough, som spiller i den næstbedste engelske række. 

Sørloth vil ikke selv bekræfte oplysningerne, men han fortæller gerne, hvorfor valget faldt på Gent:

- Det viste sig, at der var flere, som gerne ville leje mig i dette forår. Jeg valgte Gent på grund af Jess. Han fik det bedste ud af mig i FC Midtjylland, og når man skal på et kort lejeophold, er det godt at være sikker på, at træneren ved, hvad jeg står for, siger Sørloth til vg.no.

Umiddelbart ser det da også ud til, at den 23-årige angriber har haft ret i sin analyse.

Torsdag aften spillede han nemlig sin første uofficielle kamp for Gent i en træningskamp mod Holstein Kiel fra den tyske 2. Bundesliga. Belgierne vandt kampen med 6-1, og Alexander Sørloth scorede de første to mål. 


SIDEN SIDST...

OP | NED