SIDEN SIDST...

OP | NED
03:12:2018 12:23
Moyes meldes interesseret i managerjobbet i Southampton

Foruden David Moyes er der også rygter om, at Nigel Pearson og Craig Shakspeare vil have stillingen i Southampton.


Pierre Emile Højbjerg og Jannik Vestergaard skal have ny manager i Premier League-klubben Southampton, som fyrede Mark Hughes mandag. Det skete efter weekendens 2-2-opgør med Manchester United.

Jagten er dermed gået ind på en ny mand på trænerbænken, og her peger engelske Sky Sports allerede på, at der er tre personer i spil om posten.

Først og fremmest handler det om den tidligere United-manager David Moyes, som har været uden klub siden han forlod West Ham tilbage i maj efter, han sørgede for, at klubben overlevede i den bedste engelske række. Han skulle være meget interesseret i at komme til jobsamtale i klubben.

Derudover skulle Nigel Pearson også være ret interesseret i jobbet på St. Mary's. Han er i øjeblikket træner i belgiske OH Leuven, men han kender den engelske klub, som han kortvarigt var i spidsen for i 2008, hvor han reddede dem fra nedrykning fra den næstbedste række på sidste dag i sæsonen.

Pearson har også været i Leicester, og hans tidligere assistent dér, Craig Shakspeare, meldes også som et bud, og han har været uden job siden oktober 2017.

Indtil klubben har fundet en permanent løsning, vil det være Kelvin Davis, der kommer fra en rolle som assistenttræner i klubben, der vil stå i spidsen for klubben, der møder Tottenham på Wembley onsdag.

Southampton har haft en meget svær periode, som betyder, at de er ét point under nedrykningsstregen efter ti kampe i træk uden sejr.


SIDEN SIDST...

OP | NED