SIDEN SIDST...

OP | NED
12:06:2018 14:06
Mohamed Salah mødtes med tjetjensk statsleder

Den egyptiske stjernespiller, Mohamed Salah, er blevet indblandet i et fremstød fra den tjetjenske statsleder, Ramzan Kadyrov.


Mohamed Salah arbejder på at blive klar til Egyptens første ved VM-slutrunden mod Uruguay den 15. juni, men egypteren har også brugt nogle af dagene op til VM på andet end at genoptræne efter sin skade i Champions League-finalen.

Søndag aften trænede det egyptiske landshold på Akhmat-Arena i Grozny, men Mohamed Salah var fraværende – i hvert fald for en stund.

Liverpool-stjernen var blevet tilbage på hotelværelset i Grozny for at slappe af, men han blev forstyrret med beskeden om, at der var dukket en vigtig gæst op i lobbyen, som ventede ham.

Ifølge nyhedsbureauet AP gik Mohamed Salah ned i lobbyen, hvor han fandt den tjetjenske statsleder, Ramzan Kadyrov, som bad Mohamed Salah om at følge med ham ud til Akhmar-Arena for at hilse på de lokale fans.

Det sagde Mohamed Salah ja til, og de to mødte op på stadionet, der har fået sit navn efter Ramzan Kadyrovs afdøde far, Akhmad Kadyrov. Det skabte stor begejstring hos de tusindvis af fremmødte fans, men det er også blevet set som et PR-fremstød af Ramzan Kadyrov.

- Dette er Kadyrov, som forsøger at kapitalisere på, at Tjetjenien er hjemsted for landshold, og det var 100 procent forudsigeligt. Han svælger i rampelyset. Han har også et hensynsløst greb om Tjetjenien. Han har forsøgt at udslette enhver form for politisk advokat- eller menneskerettighedsarbejde, fortæller Rachel Denber, som er vicedirektør for Human Rights Watch i Europa og Centralasien, til AP.

Siden 2004 har 41-årige Ramzan Kadyrov været den dominerende figur i Tjetjenien. Det skete umiddelbart efter, at hans far blev myrdet i et attentat den 9. maj.


SIDEN SIDST...

OP | NED