SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 06:45
Michelsen efter pokalsejr: Fuldt fortjent

OB-cheftræner Jakob Michelsen er godt tilfreds med holdets præstation i 4-2-sejren over Hobro i Sydbank Pokalen.


Tirsdag aften snuppede OB den anden sejr over Hobro IK på blot fire dage, da det blev til en sejr på 4-2 i det nordjyske og dermed videre avancement i Sydbank Pokalen.

De Stribede var klart det bedste hold i kampen ifølge cheftræner Jakob Michelsen.

- Vi vinder en fuld fortjent sejr. Vi er i fuld kontrol, og det eneste malurt er, at vi ikke lukker kampen tidligere. Det var overordnet en rigtig god kamp, hvor vi skaber masser af målchancer, siger Michelsen til OB TV.

OB inviterede Hobro ind i kampen i starten af anden halvleg med en udlignende scoring af Sebastian Grønning, men så slog fynboerne til med to hurtige scoringer. Og den reaktioner glæder Michelsen sig over.

- Efter en første halvleg, hvor vi var bedst og havde bolden hele tiden, og hvor det kun var et spørgsmål om størrelsen af vores føring, så forærer vi dem et mål til 1-1. Der viser vi så høj moral og kvalitet ved at stemple op med det samme og lave to hurtige kasser. Men der var ren tivoli i den periode der, siger OB-cheftræneren.

Casper Nielsen var OB’s helt store spiller med to mål i opgøret, og han og holdkammeraterne kan nu se frem til at spille pokalkvartfinale til foråret.


SIDEN SIDST...

OP | NED