SIDEN SIDST...

OP | NED
05:12:2018 20:11
Medier: Uheldige Welbeck forlader Arsenal gratis til sommer

Der er en forventning om, at Danny Welbeck ikke er at finde på lønningslisten hos Arsenal i næste sæson.


Store dele af Danny Welbecks karriere er blevet ødelagt af skader, og i øjeblikket er den engelske angriber også henvist til en plads på tribunen, mens holdkammerater spiller med i toppen af Premier League.

Han er således i gang med genoptræningen efter en operation for en brækket ankel, og det er sikkert, at han kommer i aktion mere i denne sæson. Det kan også betyde, at han har spillet sin sidste kamp for London-klubben.

Til sommer har han kontraktudløb, og ifølge the Times og Sky Sports har Arsenal ikke nogen planer om at tilbyde ham en kontraktforlængelse.

Den 28-årige angriber, der skiftede fra Manchester United i sommeren 2014, har spillet 126 kampe for Arsenal, hvor han har lavet 32 mål og 15 assists.

Derudover er han også noteret for 42 landskampe for England, hvor det er blevet til 16 scoringer.


SIDEN SIDST...

OP | NED