SIDEN SIDST...

OP | NED
09:01:2019 11:07
Medie sætter Nordens drømmehold: Hvor er Kasper Schmeichel?

Kasper Schmeichel er noget overraskende ikke på årets drømmehold i Norden sat af det norske medie VG.


Hvert år på denne tid sætter VG et årets drømmehold for nationerne i Norden, og igen i år er Danmark godt repræsenteret.

Det norske medie har denne gang valgt at stille op i en 3-4-2-1, og der er fundet plads til fire danskere blandt de 11 spillere.

Men der er alligevel nogle overraskelser - ingen større end på målmandspositionen.

Der er ikke fundet plads til den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel, som ellers har haft et fremragende landsholdsår med historisk få mål lukket ind, og han spillede et stort VM, ligesom han har gjort det godt i Leciester. I stedet er det den tidligere FCK-keeper Robin Olsen, der også havde et fint VM, og som brugte sommeren på at skifte fra FCK til Roma. Det er - mildest talt - noget overraskende, at Robin Olsen er valgt for Schmeichel.

- Schmeichel havde et godt VM for Danmark, men var ikke så imponerende i sæsonen for Leicester, mens Robin Olsen var god for FC København, inden han tog til Roma og imponerende mere. Og han var blandt de bedste målmænd ved VM, lyder VG-begrundelsen for valget af Robin Olsen foran Kasper Schmeichel.

I forhold til de danske, der er med på holdet, er det ikke så overraskende, at både Thomas Delaney og Christian Eriksen har fundet vej til holdet. De har begge haft gode år - førstnævnte brugte sommeren på at skifte til Dortmund fra Werder Bremen. Lidt overraskende er det, at der er fundet plads til Mathias "Zanka" Jørgensen foran Danmarks landsholdsanfører Simon Kjær, men "Zanka" har trods alt haft et fint år i Huddersfield og en god slutrunde.

Lasse Schöne er også blevet belønnet for sit fine år i Ajax. Danskeren er dog blevet placeret som højre wing back/højre midtbane på VG's hold. En position, som Schöne godt kunne dække for nogle år siden, men som nok i dag vil være en hård omgang, fordi han ikke har farten til at spille den. Både for Ajax og for det danske landshold spiller Lasse Schöne på den centrale midtbane i en rolle som mere tilbagetrukken spilfordeler.

På bænken sidder Kasper Schmeichel, Simon Kjær og Andreas Christensen, mens Åge Hareide er blevet valgt som træner for holdet.

Hele holdet ser ud som følger:

Robin Olsen, Sverige og AS Roma

Mathias "Zanka" Jørgensen, Danmark og Huddersfield Town
Andreas Granqvist, Sverige og Helsingborgs IF
Victor Nilsson Lindelöf, Sverige og Manchester United

Lasse Schöne, Danmark og Ajax
Thomas Delaney, Danmark og Borussia Dortmund
Aron Gunnarsson, Island og Cardiff City
Viktor Claesson, Sverige og FC Krasondar

Christian Eriksen, Danmark og Tottenham Hotspur
Gylfi Sigurdsson, Island og Everton FC

Joshua King, Norge og AFC Bournemouth


SIDEN SIDST...

OP | NED