SIDEN SIDST...

OP | NED
03:12:2018 14:33
Medie: FCK-modstander lurer på Vejle-profil

Slavia Prag har angiveligt et godt øje til Vejle-topscorer Allan Sousa.


Da Slavia Prag gæstede Telia Parken og FC København den 25. oktober, tog tjekkerne tre point med sig i form af en 1-0-sejr. Nu pønser den tjekkiske hovedstadsklub angiveligt på endnu et kup i Danmark, men denne gang er FCK ikke involveret.

Det er i stedet Vejle Boldklub, og oprykkernes brasilianske topscorer Allan Sousa. Ifølge efotbal.cz viser Slavia Prag interesse for 21-årige Sousa, der i denne sæson har scoret fem mål for vejlenserne.

Slavia Prag havde egentlig i første omgang udset sig det norske stortalent Erling Braut Håland, 18, men ham har Molde solgt til Red Bull Salzburg, og derfor har Slavia Prag måttet dykke længere ned på listen af angrebsemner - og her står altså Allan Sousa. 

Ekstra Bladet har tidligere omtalt, at Vejle Boldklub kræver i omegnen af 20-25 millioner kroner for Allan Sousa, der har kontrakt med Superliga-oprykkerne frem til sommeren 2021. 

Slavia Prag topper den tjekkiske liga med et point ned til Viktoria Plzen. 


SIDEN SIDST...

OP | NED