SIDEN SIDST...

OP | NED
07:11:2018 08:52
Medie: Bendtner bedst betalt i Norge - Mike Jensen nummer seks

Nicklas Bendtner er med afstand den bedst betalte fodboldspiller i Norge. Mike Jensen går heller ikke sulten i seng.


Det er dejligt at være dansk i Norge. I hvert fald hvis man hedder Nicklas Bendtner og Mike Jensen.

TV2 Norge bringer onsdag en liste over de bedst betalte i Norges bedste fodboldrække, og lønkongen over dem alle er Nicklas Bendtner. I 2017 indkasserede den tidligere Arsenal-spiller lige knap 20 millioner norske kroner - 15,6 millioner danske kroner - og det gør ham med afstand til den bedst betalte. Nummer to på listen er Molde-træner Ole Gunnar Solskjær med en årsløn på 5,8 millioner kroner.

Også Nicklas Bendtners holdkammerat og landsmand Mike Jensen har grund til at smile hele vejen til banken, selv om han ingenlunde er i Bendtners lønklasse. Den tidligere Brøndby-spiller, der er anfører i Rosenborg, tjente i 2017 3,5 millioner kroner, og det er sjettemest af alle.

Patrick Mortensen er nummer 28 på listen med en årsløn på 817.365 kroner. 


SIDEN SIDST...

OP | NED