SIDEN SIDST...

OP | NED
04:12:2018 14:50
Medie: Amerikansk milliardær med NFL-hold vil købe Newcastle

Ifølge Northern Echo skulle den amerikanske rigmand Arthur Blank være blandt de interesserede købere af Newcastle United.


Arthur Blank ejer allerede NFL-holdet Atlanta Falcons og MLS-holdet Atlanta United, men nu håber den amerikanske rigmand på at gøre entré på det europæiske fodboldmarked ved at købe Newcastle United.

Det skriver det Newcastle-baserede medie Northern Echo.

Newcastle Uniteds nuværende ejer, Mike Ashley, udtalte mandag aften, at et muligt salg af den nordengelske klub "var tættere på end nogensinde før" - og at et ejerskifte kunne finde sted allerede inden nytår.

Ifølge Northern Echo forhandler Ashley i øjeblikket med tre forskellige parter. Arthur Blank er den ene, mens to andre mulige købere angiveligt har underskrevet fortrolighedserklæringer, hvormed deres navne næppe bliver offentliggjort, før klubben potentielt skifter hænder.

Men hvis vi forholder os til Arthur Blank, så har har penge i overflod.  Han har tjent sin formue på at være medstifter af den amerikanske byggemarked Home Depot, som har mere end 2.000 butikker i Nordamerika. 

Forbes vurderer, at Blank har en personlig formue på 30 milliarder kroner, hvilket er mere end nok til at købe Newcastle United, som angiveligt er til salg for omkring 2,5 milliader danske kroner.

Foruden Home Depot har Blank også udbygget sin formue ved at købe Atlanta Falcons i 2002, ligesom han i 2017 stiftede MLS-holdet Atlanta United.


SIDEN SIDST...

OP | NED