SIDEN SIDST...

OP | NED
06:11:2018 11:40
Matic: Vi gemmer os for Mourinho efter nederlag

Serberen fortæller til Sky Sports, at Manchester United-spillerne gemmer sig for José Mourinho på træningsbanen efter nederlag.


Nemanja Matic synes, José Mourinho er god for engelsk fodbold, men at det er bedst at undgå Manchester United-træneren, når holdet taber.

Med to 2-1 sejre i streg over henholdsvis Everton og Bournemouth er presset på den kritiserede United-træner lettet en smule, men skulle The Red Devils tabe udekampen mod Juventus i Champions League, vil de kritiske røster formentlig genopstå.

Men Mourinho har Matic' fulde opbakning, selvom serberen og resten af Manchester United-mandskabet frygter Mourinhos reaktion på et nederlag.

- Han er en dejlig person, og han er en anderledes mand udenfor jobbet og væk fra fodboldbanen, siger Matic til Sky Sports.

- Han har meget pres på sig, fordi alle forventer, at han vinder. Når vi ikke vinder, venter alle på at se hans reaktion. Han kan lide at vinde, og når han ikke vinder, gemmer vi os fra ham på træningsbanen.

Det situationen for få spillerunder siden så allerværst ud for Manchester United, berettede flere medier, hvordan spillertruppen ønskede portugiseren fyret.  Det kunne meget vel blot være spekulationer, for Matic insisterer på, at Mourinho har hele holdet i ryggen forud for de kommende storkampe mod Juventus og Manchester City.

- Vi er alle forenede. Når vi vinder, vinder vi sammen, og når vi taber, taber vi alle sammen, siger Matic.

- Det er ikke sandt, hvad medierne skriver. VI arbejder hårdt og vil fortsætte sådan, for Manchester United-navnet forpligter os til at være professionelle og forsøge at vende situationen, og det er præcis, hvad vi forsøger på. 


SIDEN SIDST...

OP | NED