SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
07:11:2018 14:29
Mads Davidsen og Shanghai SIPG sikrer mesterskabet i Kina

Mads Davidsens Shanghai SIPG sikrede sig onsdag eftermiddag det kinesiske mesterskab med en spillerunde tilbage.


Mads Davidsen stopper som teknisk direktør i Shanghai SIPG ved årsskiftet, og danskeren stempler ud med manér.

Fra tribunen kunne Mads Davidsen se Oscar og de øvrige Shanghai-spillere vinde 2-1 over Beijing Renhe onsdag eftermiddag, og den sejr sikrer klubben det kinesiske mesterskab med en spillerunde tilbage i kalenderen.

Guangzhou Evergrande kunne som de eneste nå at indhente Shanghai SIPG, men de dummede sig og tabte 0-2 til Chongqing Lifan, og dermed bliver der tale om et ganske suverænt mesterskab til Mads Davidsens klub.

Det er endnu ikke afklaret, hvad fremtiden bringer for Mads Davidsen, men i aften står den formentlig på champagne og gulddans. Mesterskabet er Shanghai SIPG's første af slagsen. 


SIDEN SIDST...

OP | NED