SIDEN SIDST...

OP | NED
09:01:2019 20:00
Lyngby-sportsdirektør glæder sig til Hebos rejse

Birger Jørgensen sender Mathias Hebo Rasmussen op i Superligaen med et håb om succes.


Tidligere i dag kunne Vejle BK offentliggøre, at de har købt Mathias Hebo Rasmussen i Lyngby BK.

1. divisionsklubben valgte at sælge Hebo Rasmussen, efter de fik, hvad de kalder et fornuftigt købstilbud, og da den centrale midtbanespiller samtidig var på udkig efter at tage det næste step i karrieren, var en aftale logisk.

Nu håber sportsdirektør Birger Jørgensen, at Mathias Hebo Rasmussen kan få succes i landets bedste fodboldrække.

- Hebo er en fantastisk fyr og en dygtig spiller, som vi kommer til at savne, og både vi og han har været glade for samarbejdet. Så det er da med vemod for begge parter, at vi siger tak for denne gang, siger Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.

- Omvendt har Hebo hele vejen været ærlig omkring ønsket om at spille i Superligaen, og da vi i sidste ende fandt en god løsning med Vejle, så valgte vi at imødekomme det ønske. Vi ønsker Hebo alt det bedste, og glæder os til at følge ham i Superligaen.

Mathias Hebo Rasmussen var aktuel topscorer i Lyngby BK.


SIDEN SIDST...

OP | NED