SIDEN SIDST...

OP | NED
05:11:2018 10:46
Lucas Andersen: 1-1 i Farum smager ad helvedes til

AaB-profilen var frustreret over resultatet mod FC Nordsjælland.


Lucas Andersen var langt fra tilfreds med udfaldet af superligakampen i Farum søndag eftermiddag.

- 1-1 i Farum smager ad helvedes til. Den første halvleg vi spillede, er nok det bedste, siden jeg er kommet hjem. Det spil viser, at vi hører til helt deroppe i tabellen, hvor det er sjovt. Men når vi skal spille det til en 100 procent-chance, så vælger vi at skyde og omvendt, siger Lucas Andersen til Nordjyske.


Gæsterne fra AaB kom foran efter 23 minutter og sad generelt fuldstændig på kampen i første halvleg.

Efter pausen gik gassen dog af ballonen, og FC Nordsjælland kæmpede sig tilbage. Efter 84 minutter bragte Donyoh balance i regnskabet med sin scoring til slutresultatet 1-1.

Resultatet betyder samtidig, at AaB ikke har vundet i Superligaen siden september. 


SIDEN SIDST...

OP | NED