SIDEN SIDST...

OP | NED
09:01:2019 16:36
Kanstrup kan stå foran AGF-exit: Hvis de ville mig, havde de nok henvendt sig

AGF-anfører Pierre Kanstrup tror ikke for alvor på, han også er i klubben i næste sæson.


Pierre Kanstrup sikrede AGF en god juleferie med sin afgørende scoring mod Hobro IK i sidste runde af efteråret, og målet blev i høj grad også fejret hos klubbens ledelse. 

Det har dog ikke fået AGF's sportschef Peter Christiansen til at diske op med en ny kontrakt til Kanstrup, der har udløb efter denne sæson, og det tager anføreren som et vink med en vognstang.

Han har umiddelbart svært ved at tro på, at han er i AGF efter sommerferien.

- Hvis AGF gerne ville mig, havde de jo nok allerede henvendt sig, og spurgt om en forlængelse. Jeg har ikke noget ondt at sige om "PC" eller klubben på nogen måde, og jeg har en kontrakt frem til sommer, som jeg har tænkt mig at udfylde på professionel vis. Det er det, jeg har at forholde mig til, siger Pierre Kanstrup til stiften.dk.

Han har ikke selv tænkt sig at være opsøgende i forhold til at få klarhed over fremtiden.

- Jeg gider sgu heller ikke komme kravlende. Jeg er sikker på, at jeg nok skal finde et andet sted at spille fodbold, hvis ikke AGF kan bruge mig. Det er ikke noget med, at jeg skal rende rundt og være stolt eller noget som helst. Men lysten skal gerne være gensidig, og det er den ikke lige nu fra klubbens side, siger Kanstrup.

Stiften har også været i kontakt med Pierre Kanstrups forsvarsmakker Jesper Juelsgård, der ligeledes kan berette, at han ikke har hørt fra klubben i forbindelse med sin kontrakt, der udløber 30. juni


SIDEN SIDST...

OP | NED