SIDEN SIDST...

OP | NED
02:12:2018 19:15
Kæmpe drop: Origi blev sen matchvinder i Merseyside-derby

Et mål af Divock Origi dybt inde i dommerens tillægstid sikrede Liverpool en 1-0-sejr over Everton.


Sidste kamp i 14. spillerunde blev afviklet på Anfield, hvor rivalerne fra Liverpool og Everton bragede sammen.

Manchester City, Chelsea og Arsenal vandt deres kampe i denne runde, og dermed var der et lille pres på Jürgen Klopps tropper.

Det var en kamp med masser af chancer i begge ender, og første store chance tilfaldt Yerry Mina, men han måtte se sit hovedstød gå lige ved siden af stolpen. Efterfølgende var det Sadio Manés tur, men også han manglede skarpheden foran mål.

I det 21. minut var gæsterne millimeter fra at komme på måltavlen, men en fantastisk redning af Alisson forhindrede en scoring til Everton.

Anden halvleg bød også på flere chancer, men det blev ikke til de helt store chancer, som man så i første halvleg.

Det lignede dermed en nulløsning på Anfiled, men fire minutter inde i dommerens tillægstid kom scoringen. Jordan Pickford formåede ikke at få styr på en mislykket afslutning fra Virgil van Dijk, og det udnyttede Divock Origi ved at heade bolden i mål til slutresultatet 1-0.


SIDEN SIDST...

OP | NED