SIDEN SIDST...

OP | NED
Import from www.tipsbladet.dk
13:09:2018 11:44
Inter skal sælge for 300 millioner for at overholde FFP-regler

Reglerne for Financial Fair Play betyder nu, at Inter skal i gang med at sælge spillere, og de har mindre end et år til at finde 300 millioner kroner.


Den italienske Serie A-klub Inter står med et problem, som de heldigvis har lidt tid til at få styr på. Det forlyder nu, at de inden 30. juni 2019 skal have solgt spillere for 300 millioner kroner, hvis de vil undgå sanktioner i forbindelse med Financial Fair Play.

Det skriver den italienske sportsavis Corriere dello Sport.

Her bliver der peget på den brasilianske angriber Gabriel Barbosa som den spiller, der først skal sælges. Han kommer tilbage til klubben fra et lejeophold i Santos til januar. Han står angiveligt vurderet til 125 millioner kroner.

Dernæst er der Joao Mario, som man forventer bliver solgt til januar for omkring 135 millioner kroner. For hans vedkommende ser det ud til, at man måske vil sætte en handel sammen, så han først bliver udlejet, hvorefter den anden klub har en forpligtigelse til at købe bagefter.

Endelig er der også Dalbert, som man regner med kan give de sidste kroner, så man kan opfylde restriktionerne fra UEFA.

Siden 2015/16-sæsonen har UEFA overvåget Inter efter problemer med at overholde reglerne for Financial Fair Play.


SIDEN SIDST...

OP | NED