SIDEN SIDST...

OP | NED
10:09:2018 20:57
Immobile: For meget negativitet

Ciro Immobile mener, at det italienske landshold modtager for meget kritik, ligesom han mener, at hetzen mod Balotelli er uberettiget.


Lazio-angriberen føler, at folk er for negative om det italienske landshold, som har modtaget meget kritik ovenpå den missede VM-slutrunde.

Den negativitet tog til, da landsholdet indledte Nations League med et skuffende uafgjort resultat hjemme mod Polen.

- Der er så meget negativitet og set udefra, eftersom jeg ikke spillede mod Polen, så jeg ikke et dårligt hold. Vi havde problemer tidligt, men spillede en god anden halvleg, siger Immobile til Rai Sport.

Angriberen bærer anførerbindet til aften, hvor Italien gæster Portugal. Han er én af ni nye i startopstillingen fra Polen-kampen, hvor især Mario Balotelli har været kritiseret hårdt.

Immobile tager angrebskollegaen i forsvar, og han forklarer, at alle har dårlige kampe, og især angribere rammer perioder uden mål.



SIDEN SIDST...

OP | NED